|
|
 |
|
|
Nøglen til succesfuld investering på aktiemarkederne er en kombination af fundamental analyse, teknisk analyse og din sunde fornuft.
Som abonnent på Euroinvestor Plus har du adgang til avancerede teknisk analyse-værktøjer via Euroinvestors hjemmeside.
Via punktet (TA) på Euroinvestors aktiekurssider har du adgang til grafer med "glidende gennemsnit", RSI og Stochastic. Du kan selv vælge dine favoritparametre.
Euroinvestor hjemmeside er det ideelle værktøj for dig som vil have mere ud af dine aktieinvestering. Bliv abonnent på Euroinvestor Plus og få adgang til alle fordelene.
Indeks - hvad er Teknisk Analyse?
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Vestas aktiekursside

Vestas Teknisk Analyse side
|
|
|
|
|
|
 |
 |
|
|
Teknisk analyse er en samling af matematiske og/eller tegnetekniske metoder, hvormed man forsøger at forudsige kursudviklingen for en aktie. Metoderne har for det meste grundlag i almindelig matematik, og baserer sig på f.eks. glidende gennemsnit, Fourier-transformationer, mindste kvadrater, standardafvigelser m.m. Hver metode har sine fordele og ulemper, både mht. overskuelighed, brugervenlighed og "korrekte" beregninger, men fælles for dem alle er, at de prøver at give en prognose for den kommende kursudvikling, samt anvisning af de bedste tidspunkter for køb og salg af aktien; de såkaldte købs- og salgssignaler.
Ansvaret for den endelige vurdering af resultatet af den tekniske analyse ligger dog i brugerens
subjektive evaluering af data, hvilket stiller øvelsesmæssige krav til brugeren/analytikeren.
Kursen på en given aktie repræsenterer sjældent det bagvedliggende selskabs værdi, men derimod markedsdeltagernes forventninger til den fremtidige kursudvikling. Hvis en investor forventer, at aktien vil falde i værdi, så vil han forsøge at sælge den, og hvis han forventer, at aktien vil stige i værdi, vil han enten beholde eller købe den. Kursudviklingen er altså baseret på forventningerne hos en stor gruppe mennesker, uanset om disse ejer aktien, eller blot har nogle penge til at købe aktien for ? denne sidste gruppe er jo med til at presse kursen, så længe de ikke køber.
Vores grundlæggende holdning er, at aktiemarkedet - set som et hele - består af ikke specielt rationelle beslutningstagere, der både handler ud fra følelser, fornemmelser, forventninger og fakta.
Når disse investorer således blander emotioner ind i deres beslutninger om køb/salg af en aktie, får vi nogle mere eller mindre kraftige udsving i kurserne omkring deres reelle værdi, altså den værdi, der er fastsat ud fra den fundamentale analyse.
Hvis vi alle handlede logisk og rationelt, havde tilgang til de samme informationer på samme tid, og i øvrigt de samme forudsætninger for at prisfastsætte en akties reelle værdi, ville aktiekursen kun ændre sig ved regnskabsmeddelelser og relevante nyheder og det er jo ikke tilfældet i dagens marked.
Dermed kan vi stille os selv et meget vigtigt spørgsmål: "Hvad er kursen på en aktie?".
Er det den pris, den sidst er handlet til? Eller den pris, den næste handel slutter med? Eller er det selskabets tilbagediskonterede cashflow, reguleret med diverse rentesatser m.m.? Eller...?
For at analysere aktiekurser er vi nødt til at vide, hvad det er vi analyserer - og svaret på ovenstående spørgsmål er, at kursen på en aktie er givet ved mødet mellem udbud og efterspørgsel. Øget udbud (eller faldende efterspørgsel) giver faldende kurser, og faldende udbud (eller øget efterspørgsel) giver stigende kurser. Det er disse bevægelser, man i den tekniske analyse benytter til at forudsige den næste bevægelse, især når markedet befinder sig i yderområderne. Disse trendændringer kan identificeres vha. TA, der således hjælper til at indgå eller fastholde positioner i en opadgående trend, og neutralisere positionen når den pågældende trend vender nedad.
Og netop fordi aktiemarkedets deltagere har en tendens til at følge hinanden på både kort og lang sigt (den såkaldte lemminge-effekt), vil markedet bevæge sig i trends eller cykler, som tekniske analytikere kan identificere og positionere sig efter.
Det er vigtigt at fastslå, at selvom man har identificeret en opadgående trend i denne lemminge-effekt, kan aktiens pris som før omtalt få denne til at vende, hvis markedet bevæger sig for langt uden for denne fair value.
Derfor skal den tekniske analyse kombineres med fundamentale betragtninger omkring prisen på det værdipapir man køber eller sælger.
Fundamental analyse
Den fundamentale analyse fortæller dig, hvorvidt et selskab er interessant ud fra en ren økonomisk betragtning (regnskabsanalysen), samt om selskabet har et fremtidigt eksistensgrundlag (strategisk værdianalyse).
Regnskabsanalysen beskriver det allerede indtrufne, altså den viden, der allerede er indarbejdet i en akties kurs, og kan dermed fortælle, om en given aktie er billig eller dyr - set i en historisk sammenhæng.
Værdianalysen baseres ofte på flere faktorer, hvoraf de væsentligste er selskabets egne estimater om fremtidig afsætning, tilbagediskonteringen af indtjeningen, samt en analyse af det marked, selskabet befinder sig i.
Når man har lavet disse analyser på et par selskaber - og måske fundet et par gode kandidater - er det tid til at finde ud af, hvad aktiemarkedets mening om disse selskaber er. Hertil bruger vi teknisk analyse.
RSI
RSI beskriver den momentum der er i en aktie, altså kraften og ensartetheden der er findes i en kursbevægelse.
Der er altså tale om en analyse, der udregner størrelsesordenen af gevinster i en given tidsperiode i forhold til tabene i denne periode.
Værdien kan variere fra 1 til 100. Nogle mener at en værdi på 30 eller derunder indikerer en oversolgt aktie og en værdi på 70 eller derover indikerer en overkøbt aktie.
Glidende gennemsnit
Denne form for teknisk analyse er både den ældste og mest udbredte. Det skyldes i høj grad dens enkle måde, hvorpå man beregner glidende gennemsnit. Et glidende gennemsnit er en udjævning af kursgrafen. Et 50-dages gennemsnit er gennemsnittet af de sidste 50 dages kurs. Jo længere periode, desto roligere bliver grafen. Gennemsnitgrafen vil altså bruge længere tid på at skifte retning end kursgrafen.
Det er enkelt at bruge det glidende gennemsnit. Det glidende gennemsnit viser trenden. Hvis gennemsnittet er stigende, stiger trenden og omvendt hvis gennemsnittet er faldende. Købssignalet udløses, når kurven brydes nedefra og op gennem det glidende gennemsnit, og omvendt udløses salgssignal når kursen brydes oppefra. Det stærkeste signal udløses, når kursgrafen bryder gennemsnittet på et tidspunkt hvor begge har samme retning også kaldet golden cross.
Dobbelt glidende gennemsnit
Når der anvendes to glidende gennemsnit, som krydser hinanden, kalder vi det længste for den forsinkede indikator og det korte for den ledende indikator.
Ved brug af to glidende gennemsnit og hvor de krydser hinanden, fås der mindre støj og færre købs- og salgssignaler, men til gengæld kommer signalerne senere. Dette gør at signalerne generelt er mere sikre udtryk for trendskift.
Stochastic
George C. Lane, der udviklede denne model, gik ud fra at en akties slutkurs ligger tættere på en given periodes højeste kurs i et stigende marked, og tættere på en given periodes laveste kurser i et faldende marked.
Stochastic er en indikator af momentum-typen, og er ganske god til at fange trendvendinger i markedet.
Stochastic er en oscillator, der bevæger sig mellem værdierne 0 og 100.
Den tegnes som 2 linier: En hurtig (kaldet %K eller fast), og en langsommere (kaldet %D eller slow).
I grafen angives f.eks. Dage: 10, K: 3, D: 5, hvilket betyder at man beregner Stochastic over en 10-dages periode med gennemsnittet af de 3 laveste og højeste kurser (=%K), og %D er et 5-dages gennemsnit.
Værdier over 80 antyder et overkøbt kursniveau, og værdier under 20 et oversolgt kursniveau, men læsningen af et Stochastic-chart indeholder lidt flere facetter. De oftest benyttede signaler for køb og salg er som følger:
1. En vending over 80 (for en eller begge linier) er normalt et salgssignal, og en vending under 20 er oftest et købssignal.
2. Når %K-linien bryder op gennem %D-linien betyder det køb, og når %K-linien falder ned gennem %D-linien betyder det sælg.
3. Divergenser optræder ofte i et Stochastic-chart, dvs. når kursen laver stadigt stigende toppe, medens Stochastic begynder at falde, er det som regel et godt tegn på en snarlig trendvending. Det samme gør sig naturligvis gældende ved stadigt faldende bunde, hvor Stochastic så begynder at stige.
4. Hvis %K-linien efter et brud af %D-linien atter tester %D-linien, men ikke bryder denne, er det god indikation for stabiliteten af den igangværende trendvending.
|
|
|
|
|
|
 |
|
|
| ORDBOG FOR TEKNISKE BEGREBER |
|
Akkumuleret volumen fortæller om, hvor mange aktier som er handlet til hvilken kurs. Her angives også ofte støtte- og modstandsniveauer.
Candle stick er en grafisk måde at fremstille kursinformation på. Her benyttes information om åbningskurs og dagens højeste og laveste kurs. Fremstillingen ses som søjler med forskellige farver ved siden af hinanden.
Divergens er, når der opstår modsætningsforhold. Eksempelvis at kursen stiger, men volumen falder. Det giver ofte vigtige indikationer.
Glidende gennemsnit viser trenden. Stiger snittet, er der tale om en optrend, falder snittet, er trenden nedadgående. Brydes kursen ovenfra og ned gennem det glidende snit, udløser det et salgssignal og omvendt, hvis kursen bryder igennem nedefra og op udløser det et købssignal. Hvis der brydes igennem mens begge grafer er på vej i samme retning giver det, det stærkeste signal.
Likviditet beskriver omsætningen i aktien. Mindre aktier har ofte en lavere likviditet, hvilket kan være risikabelt i nedgangstider, da det så kan være svært at komme ud af sådanne aktier. Ændringer i likviditeten kan indebærer vigtige signaler for fremtiden.
RSI står for Relative Strength Index og angiver forholdet mellem de sidste dages kursstigninger og de sidste dages kursfald.
Teknisk analyse er studiet af investorernes opførsel i markedet ved brug af grafer, med det formål at forudsige en fremtidig kursudvikling.
Trend beskriver retningen, og ifølge teorien omkring teknisk analyse fortsætter trenden ofte i samme retning som den har haft i den seneste tid.
Volatilitet er defineret som forskellen mellem højeste og laveste kurs for en given tidsperiode. Volatilitet er et almindeligt brug redskab for risiko og giver udtryk for svingninger i aktien.
Volumenbalance fortæller om, hvor mange aktier som handles på dage med opgang i forhold til dage med nedgang. Positiv volumenbalance fortæller, at kursen stiger på øgede volumen, hvilket styrker aktien, især på kort sigt.
|
|
|
|
|
|
|
 |
|